Pharma-debat

Bedre livskvalitet for patienter, øget folkesundhed og lavere hospitalsomkostninger kan vente forude med præcisions diagnostik. Grundlaget er der, men data skal udnyttes.

Præcisionsmedicin og skræddersyede behandlinger baseret på patientens unikke genetiske profil er på vej frem. For at det skal være lige og økonomisk levedygtigt, er der behov for en bred investering i forebyggelse af almindelige sygdomme som diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme, MS, demens og kræft.

DEBAT: Nye resultater for den gunstige effekt af SGLT2-hæmmere ved hjertesvigt understreger kompleksiteten i moderne behandling og behovet for at bruge kunstig intelligens.

En ny analyse viser, at det Medicinrådet anbefaler færre lægemidler møntet på små patientgrupper end søsterinstitutionerne i de andre skandinaviske lande. Det indikerer, at små patientgrupper er dårligere stillet i Danmark end i Norge og Sverige.

Selvfølgelig skal ingen gå forgæves på apoteket. Men systemet skal kun ændres, hvis det ikke går ud over patienterne i form af medicinmangel og prisstigninger. Og kun, hvis det sker som et led i en samlet reform af hele forsyningskæden, skriver Peter Jørgensen, direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IGL.

Vi vil meget gerne følge Anton Pottegårds opfordring om at bruge real world data mere proaktivt til gavn for patientsikkerheden. En vigtig forudsætning for succes her vil være en forbedret adgang til data i offentlige registre og databaser, skriver Pfizer.

Coronakrisen var katalysatoren, der på rekordtid lagde grobund for innovation muliggjort af fleksibilitet og imødekommenhed hos alle, skriver Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif.

Far til datter med Lebers mener ikke, at sundhedsøkonom Jes Søgaards udtalelse om, at godkendelsen af Luxturna er absurd, er holdbar.

Der er brug for en langt dybere forståelse af prioriteringens præmisser. Her kan drøftelser om den igangværende coronakrise være en katalysator, som kan vejlede os i fremtidens valg.

Såfremt industri og myndigheder lykkes med at samarbejde om at udnytte potentialet i ’real-world data’ vil vi utvivlsomt opleve en mere sikker brug af lægemidler i fremtiden, skriver Anton Pottegård.

Hvis teamkonferencerne på Klinik for Blodsygdomme virkelig drejer sig om at handle i patientens interesse, hvorfor inviterer man så ikke patient og pårørende med, skriver patientforeningsformand.

Vi har heldigvis stærke forskningsmiljøer i Danmark, men COVID-19 er en påmindelse om, at der skal investeres i dem, skriver Pharmadanmark-formand.

Der udvises kreativitet i verdensklasse under coronakrisen helt i ånd med det gode gamle danske ordsprog 'nød lærer nøgen kvinde at spinde', skriver Knut Borch-Johnsen..

COVID-19 viser sårbarheden i forsyningen af lægemidler, når et land som Kina lukker ned i en længere periode. Kan vi leve med en sådan usikkerhed, eller skal noget af produktionen tilbage på europæiske grund, spørger Rikke Løvig Simonsen.

Et nej til ny medicin i Medicinrådet er en beskyttelse af andre patientgrupper, skrev Medicinrådets formand. Selv om formandens ønske om at få ros også for de svære beslutninger er meget menneskelig, så er det ikke desto mindre misforstået, skriver Lif.

Det er tydelig, hvem der vinder, når Medicinrådet anbefaler et nyt læggemiddel. Det er den patientgruppe, der får den nye behandling. Det er derimod ganske utydeligt, hvem der taber, fordi vi ikke på forhånd kan definere, hvor pengene vil blive taget fra, skriver formand for Medicinrådet.

Lægeforeningen kom for et halvt år siden med et konkret forslag til at løse problemerne med medicin i restordre, men sundhedsministeren lader vente på sig, skriver Tue Flindt Møller.

Klinik på Rigshospitalet bruger særlige teamkonferencer til at træffe svære beslutninger om medicinvalg. Tilgangen er etisk forsvar, men samtidig kan den skære ny dyr medicin fra, hvilket skaber håb for det danske sundhedsvæsen, skriver Knut Borch-Johnsen.

Fra Lægemiddelstyrelsens side vil vi gerne styrke kommunikationen om forsyningsproblemer, og vi er i dialog med bl.a. pressen, patientforeninger og læger om, hvordan det konkret kan foregå. Men vi vil også gerne høre din mening, skriver styrelsens direktør.

Flere greb kan mindske den indflydelse, restordresituationer har på danske patienters mulighed for at få deres medicin. Eksempelvis en fælles forståelse af begrebet kritiske lægemidler og bedre muligheder for at flytte lagre lande imellem.

Vi skal have mere fokus på at reducere medicinforbruget for den enkelte, da det stigende medicinforbrug både er problematisk for samfundet og patienterne. Men til det formål mangler vi almindelige kliniske guidelines, som også indeholder konkrete værktøjer til behandlingsophør, skriver professor Anton Pottegård.

Højtuddannede medarbejdere skal bane vejen for grøn omstilling og Danmark som førende life science-nation, skriver formand for fagforeningen Pharmadanmark.

I et debatindlæg problematiserer advokat Martin Dræbye Gantzhorn, om Medicinrådets fagudvalg har reel indflydelse. Jeg kan berolige Gantzhorn og alle andre med, at det har de, skriver medicinrådsformand Jørgen Schøler Kristesen, som forklarer hvordan i dette indlæg.

En professor og tre formænd fra henholdsvis Medicinrådet, en fagforening og en lægemiddelkomite. De vil de kommende måneder komme med deres perspektiver på en række aktuelle Pharma-problemstillinger.

Intentionerne bag Danske Regioners udspil til et behandlingsråd er gode, men det er ærgerligt, at Danske Regioner ikke har benyttet lejligheden til at undgå at gentage Medicinrådets mangler, skriver advokat Martin Dræbye Gantzhorn.

Restordrer på lægemidler får meget opmærksomhed i medierne. Men hvor stort er problemet egentlig, spørger apoteker Thomas Croft Buck.

Der mangler en langsigtet økonomisk plan for, hvordan man udvikler og øger investeringerne i sundhedsvæsenet. Samtidig bør man fra politisk side engagere sig mere i at drage nytte af de muligheder som nye teknologier og digitale løsninger giver, skriver Ida Sofie Jensen om sine ønsker til det nye årti.

Vi burde gøre noget ved det store medicinspild og få medicinalfirmaerne til at donere medicin, som ikke fejler noget, til vores sygehus og give apotekerne mulighed for at vurdere den medicin, som bliver indleveret, som ikke er anbrudt, skriver apoteker Thomas Croft Buck.

Danmark bruger langt fra det potentiale, som årtiers sundhedsdata sætter os i stand til. Hvorfor hindrer vi relevant brug af sundhedsdata til videnskabelige formål, blot fordi initiativet tages af erhvervslivet, spørger advokat Martin Dræbye Gantzhorn.

Trods mange enkeltsager om mangel på medicin virker det danske prissystem for medicin uhyre effektivt, skriver Ida Sofie Jensen. Drop derfor tanken om at ændre prissystemet, men afhjælp de enkeltstående problemer.