Pharma-debat

Verden er midt i en pandemi, som alt for få kender til: 'Den langsomme pandemi', bedre kendt som antibiotikaresistens. Heldigvis kan vi stadig nå at vende udviklingen, men det kræver resolut handling, også fra danske politikere.

Vi skal sikre, at allergiramte danskere også får hjælp til efterårets oversete allergi. Mangelfuld behandling af husstøvmideallergi øger risikoen for at udvikle allergisk astma.

Skræddersyet behandling er fremtiden, også for psoriasispatienter, men jeg er oprigtigt bekymret for, at de bedste behandlinger kun kommer de få til gode – dvs. patienter med kræft eller sjældne lidelser, skriver Lars Werner, direktør i Psoriasisforeningen.

Vi må behandle psykisk sygdom lige så alvorligt og grundigt som kræft. Der er brug for at forske mere intensivt og tage nye behandlinger i brug. Den psykiatriplan, som politikerne for nylig har vedtaget, skal føres ud i livet, og vi skal allerede i gang med en psykiatriplan 2. Lad os lære af arbejdet på kræftområdet.

COVID-19-pandemien blev på mange måder skelsættende, men på lægemiddelområdet har den medført helt nye perspektiver. Systemet viste blandt andet, hvor effektivt vi kan arbejde med godkendelse og lancering af nye lægemidler, når det virkelig brænder på. Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt systemet bør bygges anderledes op fremover, skriver direktør for Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen. 

Infektionssygdomme, der er resistente over for antibiotika, udgør en stigende global sundhedstrussel. Derfor skal der arbejdes på at gøre det til et attraktivt investeringsområde for life science-industrien.

De to formænd for Medicinrådet reagerer på kritikken af rådets begrænsede godkendelse af nye, innovative lægemidler, som direktør ved Janssen påpegede i et debatindlæg bragt på Dagens Pharma. Ifølge formændene overser direktøren vigtige aspekter som høje priser og manglende dokumentation fra medicinalvirksomhederne.

Skal Danmark bedst igennem den krisetid, vi netop lever i, må vi ikke glemme at prioritere sundhed. Basal sundhed gør os både mere modstandsdygtige og hjælper samfundet mod én af de mest fundamentale kriser, nemlig manglen på arbejdskraft.

Det glansbillede af den danske life science-industri, som politikerne lægger frem, stemmer ikke overens med virkeligheden. Et af de helt store problemer er, at vi i Danmark siger mere nej end ja til at tage ny og innovativ medicin i brug, skriver Julie Brooker, adm. direktør i Janssen.

Vores gængse opfattelse af, at der eksisterer en stor tilslutning til det danske vaccinationsprogram, holder ikke, når vi dykker ned i data. Der er brug for et politisk fokus på at investere i forebyggelse til gavn for den nationale sundhed og for samfundsøkonomien, skriver landechef for MSD Catherine Williams. 

I den kolde krig mellem pharmaindustrien og de betalende myndigheder er det patienterne, der må betale prisen. Både i form af høje medicinpriser og manglende adgang til ny medicin. Der skal kigges med nye øjne på pharmas absurde forretningsmodel, mener professor og sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen. 

De bivalente vacciner er et utrolig effektivt værktøj til at begrænse sygdommens udbrud ved smitte. Erfaring fra COVID-19 sikrer, at vi i fremtiden vil være endnu bedre rustet til hurtigt at kunne udvikle vacciner mod endnu ukendte infektionssygdomme, og det må da være et lille lyspunkt i pandemien, skriver Lars Bo Nielsen, direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Vi nævner ofte, at Danmark er en life science-nation, men vi har brug for en klar, ambitiøs og langsigtet strategi for at kunne realisere det store potentiale og dermed skabe yderligere økonomisk vækst, sundhed og velfærd.

En sund befolkning er afgørende for en sund dansk økonomi, og ved hjælp af beregningsmodeller er det nu muligt at sætte konkrete tal på de dynamiske effekter ved investering i sundhedsfremmende indsatser. De beregninger kan vise, hvor vigtigt det er for samfundsøkonomien at investere i sundhed, skriver koncernchefen i Lif, Ida Sofie Jensen.

Et stærkt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen er en forudsætning for, at befolkningen er selvhjulpen og bidrager til samfundet, og så er et stærkt sundhedsvæsen også en vigtig samarbejdspartner for en innovativ lægemiddelindustri.

Sommeren nærmer sig med hastige skridt. Det er en årstid, som mange danskere ser frem til. Men det er også en årstid, hvor op mod en femtedel af befolkningen bliver syge, og flere tusinde lider helt unødvendigt på grund af pollenallergi, fordi de ikke  modtager den rette behandling.

Repræsentation i kliniske studier er et vigtigt emne at problematisere kontinuerligt. Inddragelse af overvejelser om risiko, sårbarhed og videnskabelig soliditet tilføjer en række vigtige nuancer, der må tages i betragtning sammen med overvejelser om køn.

Implementering af innovation spiller en helt afgørende rolle for flere af regeringens målsætninger i udspillet til en sundhedsreform, argumenterer direktionen i Pfizer Danmark. De kalder på større fokus på telemedicin, avancerede terapier og lægemidler i tabletform.

Partnerskaber mellem sundhedsvæsen og industri bør fylde mere i en kommende sundhedsreform, mener to direktører fra Roches danske afdelinger for henholdsvis medicin og diagnostik. Trods ros af flere gode initiativer peger de på et behov for at inkludere aktører inden for medico- og medicinalindustrien.

I et debatindlæg på Dagens Pharma onsdag kritiserede Mats Lindberg, formand for Læger uden Sponsor, Lægemiddelindustriforeningen (Lif) for at pynte på industriens image ved at dække sig ind under begrebet life science. 'Vi skammer os på ingen måde over vores branches bidrag til det danske samfund', lyder det korte svar fra Lifs vicedirektør

Erhvervs- og sundhedspolitik bør holdes skarpt adskilt, skriver Mats Lindberg, formand for interesseorganisationen Læger uden Sponsor, i et debatindlæg. Han kalder brugen af begrebet 'life science' for Lifs forsøg på at rebrande lægemiddelindustrien.

Ved første øjekast er der utrolig langt fra vice president of research and development i en medicinalvirksomhed til afdelingslægen på nefrologisk sengeafsnit. Spørgsmålet er, om de nuværende regler for lægers samarbejde med industrien forhindrer, at de to kan samarbejde.

Udfordringerne med kroniske sygdomme er så komplekse, at de er svære at løse med regeringens udspil til en sundhedsreformen, skriver Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), i en kommentar.

Der er bred enighed om behovet for nye incitamentsstrukturer for udvikling af antibiotika. Den nationale antibiotikahandlingsplan er et oplagt værktøj til at sætte handling bag ordene, skriver Novo Nordisk Fonden, Pharmadanmark og Pfizer Danmark i et fælles debatindlæg.

DEBAT: Det er viden og mennesker, der driver udviklingen, og vi bør derfor have større regionale miljøer, der kan uddanne, tiltrække og fastholde sundhedsfagprofessionelle og forskere for at skabe det optimale styrkeforhold mellem offentlig og privat forskning i det danske life science-økosystem, skriver Allan Linneberg og Peter Bentsen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Debat: Medicinrådet fejlfortolker et nyt juridisk notat, der gør det muligt at anbefale lægemidler off-label. Off-label anbefalinger underminerer det grundlæggende godkendelsessystem for lægemidler, skriver Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.

Med oprettelsen af HERA, EU's nye beredskabsmyndighed på sundhedsområdet, får vi ikke mere gennemsigtighed, når det gælder sundhed. I stedet for at holde hånden over industrien burde EU-Kommissionen give Europa-Parlamentet politisk kontrol til at forhandle et mandat i offentlighedens interesse, skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF..

Når der skal indkøbes for hurtigt på politikernes anvisninger, er der større risiko for fejl, og der bliver ikke altid kanaliseret tilstrækkelige ressourcer, tid og ledelsesfokus til at optimere den offentlige indkøbsproces. Så hermed en opfordring: Afsæt en del af de 4 milliarder kroner til forebyggende indkøbsarbejde og samarbejde med industrien, skriver sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers i debatindlæg.

Vi er nødt til at se i øjnene, at mange seksuelle minoriteter ikke på samme måde som andre føler sig imødekommet af det etablerede sundhedsvæsen.

MS-behandlingen skal indledes med tidlig, højeffektiv induktionsbehandling i stedet for at lægge blødt ud med eskalationsbehandling. Det skriver Louise Bek, der er medicinsk direktør i Merck Danmark.