Pharma-debat

Aldrig før har så mange virksomheder haft samarbejde med hospitaler og patientforeninger, og det skal vi støtte op om, for det er helt nødvendigt i udviklingen af lægemidler, skriver Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lif.

I regeringens kommende life science- og iværksætterstrategier bør der både være fokus på de strukturelle, finansielle og skattemæssige barrierer, hvis vi skal have mulighed for at indfri vores overordnede ambitioner, skriver Jonas Hink.

Målt på kvalitet og kvantitet bokser Danmark over sin vægtklasse i forhold til at bringe nye, effektive og sikre lægemidler frem til både den danske og europæiske befolkning, skriver Lars Bo Nielsen.

Vi bør prøve at forstå, hvorfor kønsrepræsentation synes at være et problem på nogle sygdomsområder, men ikke andre. Kan social stigmatisering, præventionskrav, risikovillighed, studiedesigns eller noget helt femte forklare, hvorfor det f.eks. er så svært at få kvinder med i forsøg med psykofarmaka?, skriver Jakob Wested erhvervsposdoc, Lægemiddelstyrelsen og KU.

Umiddelbart kan en diversitetsplan til FDA lyde som en masse ekstra arbejde, men brugt klogt, kan en tidlig forståelse af diversiteten i patientgruppen ikke bare slå to, men hele fem fluer med ét smæk, skriver Tove Holm-Larsen.

Det er et problem, at patienter ikke har råd til at hente ordineret medicin. Ofte skyldes det start på nyt tilskudsår. Og det er bekymrende, at patienter skal betale med deres helbred, bare fordi vores tilskudssystem er indrettet på en bestemt måde, skriver Jesper Gulev Larsen.

Behandling af kræft har gjort store fremskridt i de seneste årtier, og endnu flere kvantespring står klar i kulissen. Med World Cancer Day i bakspejlet kigger vi fremad.

I 2024 fremlægger regeringen sin strategi for dansk life science. Den skal gerne se længere frem end sin forgænger og undgå at kredse om initiativer, der bærer præg af kortsigtet planlægning og patchwork, skriver Trine Winterø, prodekan på Københavns Universitet.

EU-Kommissionen har været fokuseret på at skabe et økosystem for deling af sekundær sundhedsdata, men har dog ikke har haft et tilstrækkeligt øje på den risiko, som dataindehaveren løber.

Vi kan ikke leve med, at der er patienter, der ikke har råd til at hente deres medicin på apoteket. Lad os nu få den abonnementsordning for tilskudsmedicin, vi så længe har talt om, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Hvis mønstret er at størstedelen af life science-funding i Danmark går til tidlige stadier, skal der etableres alternative finansieringsmuligheder for de mere modne virksomheder, som efterspørger langsigtede investeringer for at kunne opskalere og realisere deres potentiale i Danmark, skriver Jonas Hink, life science-konsulent og strategisk rådgiver.

NYTÅRSTALE:»2023 har budt på en tsunami af restordrer på lægemidler. Det har skabt en masse bøvl og ballade. Imens har vi spildt tid på at diskutere, hvordan problemet opstår i stedet for at finde på løsninger, der hjælper de læger og patienter, der står med håret i postkassen,« skriver professor i klinisk farmakologi Anton Pottegård.

Måske brænder du for at skabe et stort firma og blive rig, måske ønsker du dig mere fritid til ungerne eller din store interesse for kitesurfing, måske er du bare faldet over en fremragende ide, som du gerne vil vide, om kan bære? Vi slutter året af med en selvhjælpsguide til at springe ud i 2024 som iværksætter.

Danmark har et fantastisk fundament for et sundhedsvæsen i top, men der er behov for mere mod og langsigtet planlægning, hvis vi skal beholde vores gode ry og førerposition og indrette et stærkt sundhedssystem – også i fremtiden. Det mener Ece Bayrak, MSD Danmarks direktør, der her gør status efter sit første halve år i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen har været i gang med HTA-forordningen et godt stykke tid, men når vi kommer tilbage fra juleferie, får vi for alvor travlt. Så er der nemlig kun ét år til, at EU skal være klar med en fælles myndighedsvurdering af den relative effekt af medicin og medicinsk udstyr.

DEBAT: Som EU-Kommissionens forslag til en ny lægemiddellovgivning står nu, er det selv i det mest pessimistiske scenarie ikke drastiske forandringer, der er i kikkerten. De forandringer, der er lagt op til, synes at have rod i en legitim politisk prioritering.

Prostatakræft udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer for mænd i Danmark. Alligevel er sygdommen omgivet af både myter og fordomme, og sygdomsbyrden er langt større, end den burde være. Det er på høje tid, vi giver sygdommen den politiske og samfundsmæssige opmærksomhed, den er berettiget til.

I mine øjne er resultatet af Kommissionens forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning, at et i forvejen udfordret område gøres meget mere usikkert at investere i. Det kan i sidste ende betyde, at der kommer færre nye lægemidler til behandling af sjældne sygdomme på det europæiske marked

I forlængelse af den nye forebyggelsesplan bør vi som det næste rette blikket væk fra supermarkedet og ind i sundhedssektoren. Det er tid til en debat om fremtidens vaccinepolitik.

I den aktuelle HPV-case kunne de ressourcer, som frigøres ved at disinvestere i to doser til fordel for én dosis, omdirigeres til at styrke HPV-børnevaccinationsprogrammet yderligere for eksempel ved at øge vaccinationsdækningen til det optimale (anbefalede) niveau på 90 pct. per fødselsår, skriver sundhedsøkonom Liv Nymark.

Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder.

I hvilken som helst anden industri ville denne forretningsmodel være helt uacceptabel. Jeg ville ikke investere i udviklingen af en bil, hvis der var 90 pct. risiko for, at den aldrig kom ud at køre og herefter 35-50 pct. risiko for, at der gik noget galt, når jeg endelig trillede rundt ude på gaden. Så kan Pharmas forretningsmodel holde de næste 15 år? Her kommer 7 argumenter for og imod, skriver sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen.

MSD Danmarks vaccinechef, Tea Egeskov Thomsen, efterlyser ambitioner i det danske vaccinationsprogram og opfordrer til, at vi får øjnene op for det store forebyggelsespotentiale, der ligger i vacciner for at beskytte både borgere og vores sundhedsvæsen.

Den igangværende diskussion om indsatser, der kan modvirke og nedbringe unødvendige behandlinger eller behandlinger med lav værdi, er også relevant for nye lægemidler. Her er et af dilemmaerne vægtningen af forholdet mellem den kliniske værdi af et lægemiddel og omkostningerne ved behandling med lægemidlet.

Alt for længe har vi samlet på ulykkelige og negative historier om psykiatrien. Det er på tide, at vi begynder at fremhæve de historier, der skaber håb og afliver fordomme.

Der findes ikke et quick fix, der på den korte bane kan løse de aktuelle problemer med mangel på visse lægemidler. Vi står over for en udfordring, der kræver tålmodighed og en udstrakt samarbejdsvilje.

I april 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit længe ventede forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning. Ifølge Kommissionen skulle nogle af formålene med reformen være, at alle patienter i EU kan opnå rettidig og lige adgang til lægemidler, og at der fortsat skulle kunne tilbydes et attraktivt, innovations- og konkurrencevenligt miljø for forskning, udvikling og produktion af lægemidler i EU. De færreste vil nok være uenige i, at sådanne formål er relevante og tiltrængte. Spørgsmålet er dog, om Kommissionens forslag reelt er egnet til at opnå det stik modsatte.

Er der et ord, vi har hørt og brugt en hel del hen over sommeren, så er det forsyningssikkerhed.

På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter.

Real World Evidence (RWE) kan nemt føles som et buzzword, der er svaret på alle store udfordringer, når man diskuterer fremtiden for medicinalbranchen. Men er RWE virkelig så vigtigt? Og er man nødt til at interessere sig for RWE, selvom man har været i Pharma i mange år og er superdygtig? Svaret er ja.