Pharma-debat

ANALYSE: På mødet i juni anbefalede Medicinrådet genterapien, Hemgenix, til hæmofili B-patienter. En aftale om risikodeling mellem Amgros og CSL Behring har fjernet usikkerheden, og prisen er også sat ned. Aftaler om risikodeling er vejen frem, hvis flere gen- og avancerede terapier skal i brug i det danske sundhedsvæsen, men de er langtfra løsningen for alle lægemidler uden markedsadgang i dag.

Tiden er af afgørende betydning for patienterne. Derfor foreslår Lif, at der løbende følges op på Medicinrådets arbejde i forhold til de politisk fastlagte principper for prioritering. Ligesom der bør være yderligere brug af alternative aftaler og bedre adgang til individuel behandling. Endelig bør det være mere klart og konkret, hvorfor nogle nye behandlinger bliver afvist, skriver Ida Sofie Jensen, koncerndirektør, Lif.

DEBAT: Er vores design af kliniske studier og adgang til data i lægemiddeludviklingen fulgt med sygdomme og teknologier i det 21. århundrede? spørger Jakob Wested, lektor i EU-Lægemiddellovgivning.

Hver 5. dansker lever med én eller flere kroniske sygdomme, og mange kroniske patienter bruger meget medicin. At have styr på sin medicin er en del af at have styr på sin sygdom. Derfor skal regeringens forslag til pakkeforløb også indeholde tilbud, der sikrer patienten den bedst mulige rådgivning om brug af medicin.

I Danmark har vi ikke et standardiseret system for at vurdere nye vacciner. Men hvis vi vil ruste os til fremtidens demografiske udfordringer, er det på tide, at vi bliver mere ambitiøse og indretter et system, der systematisk og løbende vurderer nye vacciner. Et kommende prioriteringsråd kan potentielt danne rammerne for, at vaccinerne reelt får mulighed for at være et strategisk forebyggelsesværktøj i fremtidens sundhedsvæsen.

Med innovationens indtog på medicinstudiet ændres de kriterier, vi ansætter forskere til universitetet ud fra. Her kan et for snævert fokus på videnskabelige publikationer, når vi ansætter, risikerer at koste os vigtige innovationsprofiler og svække vores evne til at uddanne fremtidens forsknings- og innovationsledere, skriver prodekan på KU Trine Winterø.

AI har virkeligt potentialet til at revolutionere medicinsk udvikling. Men er det muligt på forhånd at vide, hvor i den medicinske udviklingsproces, AI nemt kan blive en succes, og hvor det risikerer at gå helt galt, spørger Tove Holm-Larsen.

Kommende life science strategi, EU-formandskab og Biotech Act skaber fornyet håb for de farmaceutiske biotech virksomheder – men lyt til ophavet, skriver Jonas Hink.

På området for lægemidler bliver gode intentioner om at øge brugen af digitalisering ofte bremset af, at it-systemerne ikke kan håndtere de nødvendige ændringer. Samtidig er mange love og regler blevet overhalet af den teknologiske udvikling. Hvis vi skal høste digitaliseringens gevinster, skal vi have en tydelig afklaring af, hvem der beslutter hvad, og hvem der skal gøre hvad, skriver Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Om end regeringens reformudspil skulle fokusere på sundhedsvæsenets struktur, var det alligevel skuffende, at der over samlet 136 sider (Del I og II) ikke var plads til – én eneste gang – direkte at omtale brug af ‘personlig medicin’. Men det passer nok meget godt på det, der vel fremstår som det danske sundhedsvæsens tilsyneladende kategoriske insisteren på at negligere potentialet i personlig medicin. Jeg håber, at den kommende ‘Strategi for personlig medicin’ en gang for alle fjerner de urimelige barrierer, som hæmmer brugen af en behandlingsform, som markerer et paradigmeskifte i vores måde at tænke behandling og sundhedsvæsen på, skriver Martin Dræbye Gantzholm.

Fortalerne for generisk ordination hævder, at det ud over besparelser vil lette lægernes arbejde uden at sætte patientsikkerheden over styr. Det tvivler jeg på. Ikke alt nyt er bedre. Måske er det på tide, at vi hviler i, at vi faktisk har et godt, effektivt, prisbesparende og ikke mindst patientsikkert system, vi bør værne om, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lif.

Samarbejdet mellem lægemiddelindustri, offentlige myndigheder og forskning skal gentænkes, hvis nye avancerede terapier skal komme patienterne til gavn.

Danish Life Science Cluster har netop indsendt en ansøgning om en ny fireårig bevilling til at drive og videreudvikle den nationale sundhedsklynge fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ser frem til at fortsætte arbejdet med at fremme dansk life science og nå de politiske mål for life science i Danmark skriver klyngens formandskabet.

Innovation er blevet en integreret del af universiteterne. Vi taler om det, vi gør det hver dag, alle universiteter har et innovationscenter – og vi viser det gerne frem. Næste spring bliver at gøre piloter og projekter til en del af driften, og sikre varig finansiering, som ikke mestendels beror på private fondsmidler, skriver prodekan for innovation Trine Winterø.

Ændringer i den regulatoriske dataeksklusivitet berøver ikke virksomhederne for dataeksklusivitet, og dommedagspåstande om mindre innovation understøttes hverken studier eller historiske erfaringer. Ændringerne i EU’s lægemiddellovgivning vil derimod belønne den innovative lægemiddelindustri for at tage ansvar for patienters behov og samfundets udfordringer, skriver Jakob Wested, lektor i EU Lægemiddellovgivning på KU.

Ved at styrke det nære sundhedsvæsen og udnytte digitaliseringens mange potentialer kan vi sikre et sammenhængende og mere patientcentreret sundhedsvæsen. Der vil være nye muligheder for at styrke livskvalitet og patientforløb ved blandt andet at introducere mere hjemmebehandling og –monitorering.

Apotekernes formand foreslår, at bedre brug af alle faggrupper og funktioner samt effektiv opgavefordeling bliver en syvende anbefaling fra Strukturkommissionen.

Jeg er inviteret med til Folkemødet for at diskutere om ’innovativ medicin er et rent lotteri i Danmark’ lørdag d. 15.juni. Og jeg har sagt stort JA, fordi vi alt for ofte efterlader patienterne som gidsler mellem super høje priser fra medicinalfirmaerne og lav risikovillighed hos sundhedsmyndighederne, skriver Tove Holm-Larsen, adm. direktør i virksomheden Silvi.ai og professor i sundhedsøkonomi.

Tendensen er klar. EU taber terræn, og nye forslag til regulering af life science-industrien medfører øget usikkerhed om centrale rammevilkår, skriver Martin Dræbye Gantzhorn.

Her og nu har vi tre konkrete forslag til, hvordan vi fra regulatorisk side kan angribe AMR-udfordringen: Vi kan øge fokus på pakningsstørrelserne. Vi kan igangsætte flere henvisningssager. Og vi kan via det nordiske samarbejde lette markedsføringen af smalspektrede antibiotika, skriver Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Det er relativt mange kræftlægemidler, der i Europa enten bliver afvist eller vurderet til ikke at have ekstra værdi. Derfor kan man også kritisere dele af biotek- og medicinindustrien for ikke at lytte (nok) til kunderne eller i hvert fald de kunder, som skal betale for de nye lægemidler, skriver Finn Ziegler, direktør for VAPOS Consulting.

Hvorfor indføre krav om opbygning af otte ugers lagre – og endda ryste på hånden, hvis man er bange for at ødelægge det effektive danske medicinsystem i apotekssektoren. I stedet kunne man prøve modellen af i et tempo og med et redskab, som alle leverandører kan være med til.

DEBAT: En ny apotekerlov forventes vedtaget i denne måned. Med den får landets apoteker bedre muligheder for at løse nye opgaver og aflaste andre dele af sundhedssektoren, som er under pres. Men den lægger også op til en risiko for skæv omfordeling, skriver Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

DEBAT: Janssen skifter navn til Johnson & Johnson. Vores ambition har ikke ændret sig, men som J&J forstærker vi forbindelsen til en af verdens største innovationsmaskiner, skriver landechef Julie Enevold Brooker.

Selvom de kliniske data er de samme, afviser Medicinrådet flere nye kræftlægemidler end myndighederne i andre lande. Det virker langt fra overbevisende, at der er så store forskelle på rådets vurderinger sammenlignet med andre lande, skriver Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting.

Flere dele af lægemiddelinnovationens økosystem skal dyrkes, den sociale kontrakt mellem lægemiddelindustri og samfund genforhandles og medlemsstaterne skal med lidt hjælp fra EU-Kommissionen stå skulder ved skulder for at forhandle priser og tilskud. Et overraskende enigt EU-Parlament sendte et revideret forslag til EU’s lægemiddellovgivning videre til næste fase. Hvad siger det om fremtiden for pharma i EU?

Når dansk life science mangler arbejdskraft, kan universiteterne være nøglen til at tiltrække og fastholde internationale talenter, der bevæger sig frit over grænserne og slår sig ned, hvor rammerne er bedst, fordommene færre og mulighederne størst. Læg hertil, at universiteterne også kan hive de gode ideer ind fra udlandet. Alt, det kræver, er et ændret mindset hos politikerne, fonde, virksomheder og selvfølgelig hos os selv.

AI rummer fantastiske muligheder for pharmaindustrien, men det er vigtigt, at vi ikke bliver for dovne og glemmer, at det er i samarbejdet mellem AI og mennesker, at vi kan holde fast i den videnskabelige kvalitet og evidens, skriver Tove Holm-Larsen, adm. direktør i virksomheden Silvi.ai og professor i sundhedsøkonomi.

Vi kan kun sikre en lige adgang til kritisk medicin i alle dele af landet, hvis vi har indsigt i lagrene af kritisk vigtige lægemidler hos grossisterne, Amgros og apotekerne samt sygehusapotekerne, mener Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Debatten om universiteternes innovationskraft inden for life science ender tit med den konklusion, at der er mere at komme efter. Men det betyder omvendt hverken, at universiteterne har underpræsteret, eller at de ikke leveret tilstrækkelig innovation. Tværtimod, skriver Trine Winterø, prodekan på Københavns Universitet.