Pharma-debat

1. juli overtager Danmark formandskabet for EU, og i Lægemiddelindustriforeningen har vi tre ønsker til emner, som den danske regering skal komme i mål med, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Det Europæiske Råds oplæg til forhandling af EU’s store lovgivningspakke om lægemidler kommer med håndfaste initiativer, der adresserer ulighed i adgang til medicin, samtidig med en lang række tiltag, der skal skabe bedre rammer for lægemiddel innovation i EU. De to ting går hånd i hånd, hvis der skal sikres fælles fodslag for de investeringer, der skal til for at gøre ‘EU stort (og sundt) igen’.

Vi er ikke gode nok til at omsætte forskning i Europa, lyder det ofte. For der bliver ikke testet nok nye produkter, arbejdsgange eller organisationsformer, ligesom vi ikke bruger vores sundhedsdata- og viden konstruktivt til gavn for patienterne og folkesundheden. Opgaverne er mange, vi er langt fra i mål. Men nu har vi muligheden for at gøre noget nyt.

Europas – og dermed Danmarks – konkurrenceevne er under pres. Også på lægemiddelområdet. Hvis vi vil sikre, at patienter fremover har adgang til innovative lægemidler, og at EU, med Danmark i front, fastholder styrken af lægemiddelindustrien, kræver det en samlet europæisk indsats. Netop nu har Danmark en enestående mulighed for at tage tøjlerne og sikre fremdriften af et mere konkurrencedygtigt Europa, skriver MSD Danmarks landechef Søren Granhøj Pedersen.

I en kommentar til mit tidligere debatindlæg om apoteksmoderniseringen 10 år efter tegner Martin Glesner fra Foreningen af Danske Onlineapoteker et billede af et område med utilstrækkelig konkurrence, innovation og digitalisering, men det er en unuanceret fremstilling, skriver Jesper Gulev, formand for Apotekerforeningen.

Det er en sandhed med modifikationer, når formanden for Apotekerforeningen hævder, at apotekerne har leveret varen siden Folketingets reform af apotekssektoren i 2015. Realiteterne er, at reformen godt nok lagde grundstenen til forandringer, men at man ikke er nået i mål med en apotekssektor, der understøtter digitalisering, lighed og innovation. Det skriver Martin Glesner, talsperson for Foreningen af Danske Online Apoteker. 

I april 2015 vedtog Folketinget en lov, der skulle sikre borgerne lettere adgang til medicin og samtidig sikre mere sundhed for pengene. Det er på alle måder lykkedes for apotekerne at indfri de politiske ambitioner, og vi er nu klar til at tage næste skridt for at aflaste det pressede sundhedsvæsen, skriver Jesper Gulev Larsen.

Både i EU og Danmark er der fokus på styrket civilt beredskab og på at sikre, at samfundet kan klare en krise. Det forudsætter ikke bare et stærkt forsvar, men også en modstandsdygtig civilbefolkning og et velsmurt sundhedsvæsen, skriver Thomas Richter, chef for public affairs i Pfizer.

Et kommende innovationsindeks har potentiale til at være en grundpille, der kan guide og måle fremskridt i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Det potentiale skal udnyttes, skriver landechef Julie Brooker, J&J, og Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, i et fælles debatindlæg.

Vores nabolande ruller den røde løber ud for at tiltrække forskningstalenter fra hele verden, og når flere og flere amerikanske forskere overvejer, om de skal flytte til enten EU eller Canada, er det vigtigt, at vi herhjemme kommer ind i kampen hurtigst muligt, skriver Martin Dræbye Gantzhorn.

De ‘kedelige’ kroniske sygdomme, som psoriasis, migræne og kronisk smerte rammer millioner af danskere og belaster både patienter og det brede sundhedsvæsenet. Alligevel fylder det meget lidt i den politiske debat, i medicinsk forskning og i sundhedsøkonomiske modeller. Det er på tide, at vi ser kronisk sygdom som en folkesundhedskrise i slow motion og handler derefter, skriver sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen.

Debatten om kvinders sundhed er oppe i tiden, og der er meget at tale om – men det gælder faktisk begge køns sundhed. For har vi i virkeligheden et sundhedssystem, der er indrettet til at klare kønsforskelle?, skriver Ida Sofie Jensen, direktør for Lif.

Måske er den største udfordring med EHDS ikke først og fremmest teknisk eller juridisk, men ideologisk. Data er en relativt ny størrelse i reguleringsmæssig sammenhæng, og samtidig har den geopolitiske situation med al ønskelig tydelighed vist os, at det ikke kun har økonomisk betydning, hvordan ejerskab og kontrol er organiseret i et samfund, skriver Jakob Wested, lektor i lægemiddellovgivning.

DEBAT: Translation eller translationel forskning. Et nøglebegreb i life science-innovation, som ikke nødvendigvis bliver forstået ens på tværs af universiteter, sundhedsvæsen og industrien. Det kan potentielt få værdifulde løsninger til at gå tabt undervejs. Vi har brug for at have en fælles ramme, jo mere vi skal tale om innovation, skriver Trine Winterø, prodekan på Københavns Universitet.

EUs HTA-forordning har markant forandret udgangspunktet for vurdering af lægemidler i hele EU. Men hvis vi fortsat ønsker at sikre hurtig adgang til nye innovative lægemidler i Danmark, skal vi justere i Medicinrådets processer og starte tidligt, der hvor det er muligt, skriver Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif.

Der er et stort besparelsespotentiale for både forskere, sundhedsvæsen og lægemiddelindustrien, hvis vi kan hjælpe til at få gjort video-baseret rekruttering og samtykke muligt. Vi ser frem til at dele vores viden fra PhaseV-projektet og være med til at forbedre rammerne for decentrale kliniske studier, skriver Diana Arsovic fra Danish Life Science Cluster sammen med en række medforfattere, der en del af projektet.

Lad os bruge det positive og fornyede fokus på kvindesundhed til netop at stille spørgsmål ved det, der måske tidligere har været anset for naturligt. Lad os kigge efter de løsninger, der ligger lige foran os, når vi skal hæve barren for kvinders sundhed, skriver Tea Egeskov Thomsen, Onkologichef hos MSD Danmark.

DEBAT: Det bør ikke være lovligt for hjemmesider i EU at udstede recepter på baggrund af et online-spørgeskema og derefter selv sælge medicinen, skriver Jesper Gulev, formand for Danmarks Apotekerforening.

DEBAT: Der er flere områder, hvor danske og europæiske biotek- og lægemiddelvirksomheder kan opnå nye og epokegørende resultater, der kan føre til innovative lægemidler. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis Danmark tog teten og arbejdede mere målrettet mod at blive en førende ATMP-innovation hub. Og måske kan vi med kombinationen af AI-teknologi appliceret på ATMP-udvikling nå nye højder for et dansk life science eventyr, skriver Jonas Hink, life science konsulent og strategisk rådgiver.

Mens USA og Kina bygger højhastighedstog, kan Europa skabe et GPS-system, der sikrer, at vi når frem på den gode måde. AI inden for medicin er ikke kun et kapløb, hvor det handler om at komme først – men måske allermest et spørgsmål om at komme frem i live og uden for mange bivirkninger, skriver sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen.

Geopolitiske spændinger og stigninger i renteniveauet kan stadigvæk kaste skygger over den gode historie. Ikke desto mindre er der grunde til at være optimistisk for investeringsaktiviteten og innovationskraften i life science-branchen de kommende år, skriver Martin Dræbye Gantzhorn, partner i Gorrissen Federspiel.

EU-FORMANDSKAB FOR BEGYNDERE: I andet halvår 2025 overtager Danmark EU-formandskabet fra Polen. Hvad betyder det i praksis, hvilke emner står øverst på sundhedsdagsordenen, og hvilke udfordringer kan Danmark løbe ind i?, spørger Thomas Richter, chef for Public Affairs i Pfizer FIND.

Klima og miljø fylder langt mere i vores samfund nu end for blot få år siden. Det gælder også i lægemiddelindustrien. Derfor præsenterer Lif nu en samlet klima- og miljøpolitik. For kun ved at tage ansvar og være en aktiv medspiller kan vi fortsætte den positive udvikling til gavn for både patienter og samfund, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Både individet, grupper og samfundet skal høste frugterne af videnskabens fremskridt. Den nyeste opdatering af Helsinki-deklarationen fra oktober 2024 fortsætter sit fokus på inklusion i medicinsk forskning. Hvordan ser denne kurs ud fra et dansk og et EU-perspektiv, og hvilke udfordringer giver det?

Der er ingen tvivl om, at en kultur, der understøtter innovation, er vigtig at etablere på universiteterne. Men vi skal huske, at for langt de fleste forskere er det ’for første gang’, når de giver sig i kast med innovation. De skal derfor opleve, at universiteterne er en velfungerende og velsmurt ’dockingstation’, man kan koble sig på for at komme videre med de potentielt bedste ideer og virksomheder, skriver prodekan Trine Winterø.

Uden politiske ambitioner på forebyggelses- og behandlingsområdet i den kommende Kræftplan V risikerer vi at sætte Danmarks enestående fremskridt på kræftområdet over styr. Derfor vil vi opfordre til at give visionære rammer for brug af nye innovative behandlinger en plads i Kræftplan V, skriver Tea Egeskov Thomsen, onkologichef i MSD Danmark. 

DEBAT: Øgede beføjelser til apotekernes behandlerfarmaceuter kan lette problemer med manglende små pakninger af opioider, skriver Jesper Gulev, formand for Danmarks Apotekerforening.

Noget tyder på, at konkrete danske initiativer er på vej til at blive introduceret, så bl.a. pensionsselskaberne kan yde et positivt bidrag inden for life science og lægemiddelforskning. Men det kræver mod og vilje fra politisk hold og relevante aktører at støtte op med handling og imødekommenhed, så nye tiltag ikke bliver kvalt i rammevilkår, passivitet og europæisk bureaukrati, skriver Jonas Hink, læge, life science konsulent og strategisk rådgiver.

DEBAT: I 2022 brugte vi 5 pct. af de samlede sundhedsudgifter på forebyggelse i Danmark. Det er et overraskende lavt tal, når man tænker på, at vores politikere de sidste 20 år har råbt på mere forebyggelse, og at vi mere end nogensinde har et sundhedsvæsen, som er i knæ og mangler hænder, skriver sundhedsøkonom Tove Holm Larsen.

Det er afgørende, at man fra politisk side som minimum opretholder og gerne styrker den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne. Men på europæisk plan gør vi det akkurat modsatte, og regulerer frem for at investere. Imens Europas globale konkurrenter årligt øger deres forspring med syvmileskridt, har vi forfærdeligt travlt med at binde vores snørebånd sammen, skriver Martin Dræbye Gantzhorn, partner i Gorrissen Federspiel.