Det Europæiske Råds oplæg til forhandling af EU’s store lovgivningspakke om lægemidler kommer med håndfaste initiativer, der adresserer ulighed i adgang til medicin, samtidig med en lang række tiltag, der skal skabe bedre rammer for lægemiddel innovation i EU. De to ting går hånd i hånd, hvis der skal sikres fælles fodslag for de investeringer, der skal til for at gøre ‘EU stort (og sundt) igen’.

Vi er ikke gode nok til at omsætte forskning i Europa, lyder det ofte. For der bliver ikke testet nok nye produkter, arbejdsgange eller organisationsformer, ligesom vi ikke bruger vores sundhedsdata- og viden konstruktivt til gavn for patienterne og folkesundheden. Opgaverne er mange, vi er langt fra i mål. Men nu har vi muligheden for at gøre noget nyt.

Europas – og dermed Danmarks – konkurrenceevne er under pres. Også på lægemiddelområdet. Hvis vi vil sikre, at patienter fremover har adgang til innovative lægemidler, og at EU, med Danmark i front, fastholder styrken af lægemiddelindustrien, kræver det en samlet europæisk indsats. Netop nu har Danmark en enestående mulighed for at tage tøjlerne og sikre fremdriften af et mere konkurrencedygtigt Europa, skriver MSD Danmarks landechef Søren Granhøj Pedersen.

Det er en sandhed med modifikationer, når formanden for Apotekerforeningen hævder, at apotekerne har leveret varen siden Folketingets reform af apotekssektoren i 2015. Realiteterne er, at reformen godt nok lagde grundstenen til forandringer, men at man ikke er nået i mål med en apotekssektor, der understøtter digitalisering, lighed og innovation. Det skriver Martin Glesner, talsperson for Foreningen af Danske Online Apoteker. 

I april 2015 vedtog Folketinget en lov, der skulle sikre borgerne lettere adgang til medicin og samtidig sikre mere sundhed for pengene. Det er på alle måder lykkedes for apotekerne at indfri de politiske ambitioner, og vi er nu klar til at tage næste skridt for at aflaste det pressede sundhedsvæsen, skriver Jesper Gulev Larsen.

Et kommende innovationsindeks har potentiale til at være en grundpille, der kan guide og måle fremskridt i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Det potentiale skal udnyttes, skriver landechef Julie Brooker, J&J, og Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, i et fælles debatindlæg.

Vores nabolande ruller den røde løber ud for at tiltrække forskningstalenter fra hele verden, og når flere og flere amerikanske forskere overvejer, om de skal flytte til enten EU eller Canada, er det vigtigt, at vi herhjemme kommer ind i kampen hurtigst muligt, skriver Martin Dræbye Gantzhorn.

Debatten om kvinders sundhed er oppe i tiden, og der er meget at tale om – men det gælder faktisk begge køns sundhed. For har vi i virkeligheden et sundhedssystem, der er indrettet til at klare kønsforskelle?, skriver Ida Sofie Jensen, direktør for Lif.

Måske er den største udfordring med EHDS ikke først og fremmest teknisk eller juridisk, men ideologisk. Data er en relativt ny størrelse i reguleringsmæssig sammenhæng, og samtidig har den geopolitiske situation med al ønskelig tydelighed vist os, at det ikke kun har økonomisk betydning, hvordan ejerskab og kontrol er organiseret i et samfund, skriver Jakob Wested, lektor i lægemiddellovgivning.

EUs HTA-forordning har markant forandret udgangspunktet for vurdering af lægemidler i hele EU. Men hvis vi fortsat ønsker at sikre hurtig adgang til nye innovative lægemidler i Danmark, skal vi justere i Medicinrådets processer og starte tidligt, der hvor det er muligt, skriver Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif.

Der er et stort besparelsespotentiale for både forskere, sundhedsvæsen og lægemiddelindustrien, hvis vi kan hjælpe til at få gjort video-baseret rekruttering og samtykke muligt. Vi ser frem til at dele vores viden fra PhaseV-projektet og være med til at forbedre rammerne for decentrale kliniske studier, skriver Diana Arsovic fra Danish Life Science Cluster sammen med en række medforfattere, der en del af projektet.